tirsdag den 23. marts 2010

SHOP EFTER BRAND

Online shopping efter prestigefulde mærkevarer er rimelig nemt. Stort set samtlige producenter  og modehuse som Louis Vuitton, Fendi, Marc Jacobs, Christian Dior, Yves Saint Laurent, Celine, Baccaret, Dolce & Gabbana, Tod's, Philip Treacy og mange andre har flotte hjemmesider med præsentation af deres produkter af tasker, sko, ure, solbriller, tørklæder, ure og andet tilbehør. Desuden er der en række luksus webshops, hvor disse mærkevarer udbydes.
Louis Vuitton sælger dog kun sine produkter i egne butikker og det gælder verden over. Her holder man heller aldrig udsalg.









Gucci Group Brands

Gucci Group NV, ejes af PPR, som er det førende multibrand i en sammenslutning af fremstillere af luksusvarer omfattende tasker, kufferter, mindre lædervarer, sko, smykker, tørklæder, briller, parfume og kosmetik.

Gucci Group omfatter : Gucci, Yves Saint Laurent, Sergio Rossi, Boucheron, Bedat & Co, Bottega Venata, Balenciaga, Stella McCartney og Alexander McQueen.



Disse prestigefyldte produkter sælges stort set mest fra franchaise butikker, førende afdelinger i stormagasiner og toldfri butikker.

LVMH

I 1987 fusionerede Lædervarefirmaet Louis Vuitton og Vinkompagniet Moët Hennesy til verdens største og mest prestige koncern med luksusvarer indenfor tasker, smykker, ure, parfume, mode, sko og andet tilbehør samt alkohol. 

I 1997 blev den amerikanske designer Marc Jacobs medlem som kunstnerisk leder med det formål at styrke salget til yngre målgrupper. Det er lykkes over alt forventning.

Før man begynder at bestille hjem af de luksuriøse produkter, er det en god ide, at sætte sig ind i de pågældende landes toldregler, idet det nok kan give en stor overraskelse, hvis der pludselig oveni opkræves told.

betydning af mærkevarerne

På verdensplan har disse prestigevarer indtaget børserne og det gælder bl.a. koncerner som : Hermes, LVHM, Gucci og bulgari.
Disse har stor interesse i at pleje deres produkter til kunderne og det er et spørgsmål om at vise sin betydning, hvilket i perioder med lavkonjunktur ikke er helt så let.



I en verden med uendelige valg for kunderne verden over er det vigtigt, at bevare positionen og konstant skabe merværdi for investorerne, som er noget meget væsentlig for branding.

synligheden af mærkevarer

Overalt ses mærkevarer. På gaderne i verdens storbyer, i blade og magasiner, aviser, i film og på TV. Mange kendisser ses iført prestigefyldt designertøj, designer tasker, sko, ure og andet tilbehør og visse designere har ligefrem ansat folk til at ta' kontakt til stjernerne, der kan låne af produkterne. Det er god reklame for modehusene.

EN VERDEN AF TASKER

Designer Handbags Overviev er en Internet guide til at finde de mest originale designertasker og andre luksusvarer som Louis Vuitton, Gucci, Prada, Fendi, Dior, Chanel og en masse andre kendte designernavne.
Håndtasker, aftentasker, skuldertasker, selskabstasker, rejsetasker, rygsække, kufferter og mange flere.



De mest populære, originale  designertasker, verdensomspændende luksusbutikker med dyre designertasker og andre mærkevarer. Tilbehør som solbriller, ure, sko, tørklæder, parfume og andet.
Mærkevarer og modehuse, designer inspireret håndtasker og online kopitasker.

luksusmarked på verdensplan

Designertasker har i årevis tiltrukket kvinder verden over og de sidste 10 år eller mere har hele markedet været en kæmpeindustri med enorm efterspørgsel efter disse luksus og kvalitetsprodukter.

Hvad er det så, der gør disse meget dyre, luksuriøse designertasker så specielle og hvorfor er det så meget om at gøre for mange kvinder verden over, at måtte eje sådan en ?
På verdensplan - kvinder vil gå langt for at eje en designertaske.



find din yndlingstaske

Når det nu er så attraktivt, at eje sådan en designertaske i et af disse eftertragtede mærkevarer, så gå på opdagelse her på siden og find den foretrukne taske og tilbehør som solbriller, ure, sko, tøj og andre luksusvarer her.

FØLG MED PÅ MODEN HER PÅ SIDEN



Lagersalg, outlets, home-parties og shop-in-shop

Der er også en del penge at spare ved at besøge lagersalg, de såkaldte OUTLETS på nettet. Det er butikker, som sælger luksusvarer, men til lavere priser end normalt. Måske er varen fra sidste sæson eller en rest. Det største udvalg er at finde i perioden, hvor sæsonen skifter og et par uger efter modeshows, forår og efterår.

Lagersalg er forbudt i Danmark, men dukker ofte op rundt omkring. Det er butikker, der lejer sig ind i en kort stund og skummer fløden i forhold til de butikker, der reelt trækker kundestrømmen via deres markedsføring og dyrt opbyggede varemærke.

Antallet af ulovlige lagersalg er fortsat stigende og i øjeblikket overvejer Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen, at gøre ulovlige lagersalg lovlige.


Mange danskere er vilde med at gøre et kup på lagersalg, hvor lækkert tøj kan fås til en ofte meget billigere penge end normalt. Også home-parties og shop-in-shop er populært. Desværre spår nogle butiksdøden for rigtig mange små lækre specialbutikker ved at liberalisere lukkeloven.

en hel industri af kopivare fremstillere

Især i østen, har en masse producenter af kopivarer opbygget et kæmpe marked med salg af falske produkter. Internettet er en kæmpe legeplads for folk, der sælger og søger efter kopivarer.
De danske myndigheder har lavet denne side, stop piraterne. Her kan du se hvad der er lovligt og hvad der er ulovligt.

Kina-kopier i vækst


Der er ingen grænser for, hvad Kinas kopister kan kopiere, og de bliver dygtigere og dygtigere

-Hello lady. Watch, bag, DVD, Rolex, Gucci, Prada. Have many many many.
Sådan lyder det, når man går ned af Xiangyang-gaden, som tidligere var hjemsted for et kæmpe kopimarked i Shanghai.
Det er ganske vist mindst fire år siden, at den populære turistattraktion lukkede. Alligevel møder man ofte turister med en udtjent Lonely Planet-guidebog i hånden, som undrer sig over, hvor markedet er henne. De er et let bytte for de ivrige gadesælgere, der entusiastisk fremviser billeder af de nyeste kopi-design-tasker, som de gemmer i en lejlighed i nærheden. Nok lukkede myndighederne det store kopimarked i Shanghai. Men kun for at flytte de hundredevis af små butikker med kopivarer til en splinterny stor bygning, hvor handlen med de ulovlige produkter stortrives. Det illustrerer tydeligt den kinesiske regerings paradoks, når det gælder bekæmpelsen af kopiindustrien i Kina, som angiveligt står for mindst 80 procent af verdens produktion af kopiprodukter.
Desuden ligger det dybt i den kinesiske tankegang, at det er helt okay at kopiere. For eksempel betyder det kinesiske ord for at lære at imitere. Den konfucianske tradition foreskriver nemlig, at man skal kopiere sin mester til perfektion. Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvad der kan kopieres. Alt, lige fra mælkeerstatning og medicin til elektronik og avanceret teknisk udstyr bliver kopieret i verdens kopiland nummer et.

større og større problem


- Og problemet bliver større og større: I 2005 beslaglagde EU’s toldere 79 millioner kopiprodukter, og det tal voksede i 2008 til 180 millioner. Set i lyset af, at EU udelukkende laver stikprøver på tre-fem procent af alle forsendelser, der kommer til EU, så er der ingen tvivl om, at der i virkeligheden kommer endnu flere kopiprodukter ind over grænserne til Europa. lkke mindst fordi internethandlen er vokset enormt, hvilket gør det endnu sværere for myndighederne at fange kopiprodukterne, fordi producenterne ofte handler direkte med slutbrugerne og sender varen i en brevpakke.

udbud styres af efterspørgsel


På den ene side ønsker den kinesiske regering at stoppe kopisterne, der risikerer at skade forholdet til Europa og USA. På den anden side beskæftiger kopi-økonomien millioner af mennesker i Kina, der på trods af den enorme udvikling stadig har mindst 700 millioner fattige bønder at brødføde.
Dertil kommer, ifølge Henrik G. Jacobsen, som rådgiver virksomheder om immaterielle rettigheder, det faktum, at udbuddet styres af efterspørgslen.


kina som marked og leverandør


- Langt størstedelen af de kopiprodukter, der bliver produceret i Kina, går til eksport, og der er ingen tvivl om, at folk gerne vil købe kopiprodukter lige nu, fordi de er billige, siger Henrik G. Jacobsen, der med sit firma The IPR Company er en af Danmarks førende på sit felt og i flere år har undervist europæiske små og mellemstore virksomheder på vegne af EU Kommissionen. Han har tidligere arbejdet for LEGO, hvor han som jurist og ansvarlig for global IPR-håndhævelse (lntellectual Property Rights) hjalp virksomheden med at bekæmpe de utallige kopister, som ikke kunne stå for de kulørte klodser og det berømte navn.
Han er bekymret over, at danske virksomheder i stigende grad flytter forskning og udvikling til Kina, der både er interessant som marked og som leverandør af dygtige og billige højtuddannede. Det kan nemlig gå grueligt galt, hvis man ikke tager de nødvendige forholdsregler.

kina vil være innovativ


- Den nye problemstilling er, at Kina vil være innovativ og tilbyder attraktive skattelettelser mod, at vestlige virksomheder etablerer forskning og udvikling i Kina. Danske virksomheder sender ikke længere bare produktmanualer, så kineserne kan se, hvordan de skal producere det. Nu lærer de dem også at videreudvikle. Det er dybt problematisk, hvis man ikke stopper op og overvejer, om man er godt nok beskyttet, siger Henrik G. Jacobsen.
For det første skal man sikre sig de nødvendige patenter og varemærkeregistreringer. Dernæst skal der blandt andet være klare regler for data- og dokumenthåndtering og for, hvem der må besøge virksomheden og hvornår.


Men det er ofte kun de allerstørste virksomheder, der har ressourcer til at arbejde professionelt med beskyttelse af immaterielle rettigheder. De mindre og mellemstore orker ikke altid at tage kampen op, og mange vælger derfor at lukke øjnene og håbe, at problemet forsvinder af sig selv, vurderer Henrik G. Jacobsen.


Sådan sikrer man sig mod kopisterne

Henrik G. Jacobsen er en af landets førende rådgivere på området, og giver nedenfor en række gode råd til, hvordan man kan sikre sig bedst muligt mod piratkopiering:


1. Få overblik over virksomhedens IPR-situation - hvilke varemærker har l, og hvor skal de registreres?
2. Sørg for at uddanne alle vigtige interessenter i virksomheden, om så alle er bevidste om udfordringen.
3. Lav en strategi for området.
4. Husk rettidig omhu, også når tiden er knap.
5. Tag de kendte Kina-udfordringer og andre virksomheders erfaringer med i dine overvejelser.
6. Tillid er godt, kontrol er bedre – lokal tilstedeværelse er afgørende i Kina.
7. Få ledelsen til at afsætte penge i budgettet til at håndtere IPR-problemer - tro ikke, at de forsvinder af sig selv.


(Kilde: The IPR Company)